Sydafrika beskrives ofte som ”hele verden i ét land”.
Landet er større end Frankrig og Spanien tilsammen og klimaet går fra tempereret i Cape-regionen til subtropisk i de nordlige egne, som grænser op til Zimbabwe og Mozambique.
I Sydafrika findes nogle af verdens mest betagende landskaber med dramatiske kløfter, smukke kyststrækninger og nationalparker med masser af vildt.
Sydafrika har næsten 300 nationalparker og private vildtreservater, hvor Kruger National Park - et område på størrelse med Jylland - er blandt de bedst kendte. I Kruger og i de private vildtreservater oplever mange højdepunkterne
på Sydafrikarejsen.
Mødet med The Big Five - løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel og de andre afrikanske dyr somgiraffer, zebraer, gnuer og et utal af antilope-arter. At få lov til at opleve dyrene i det rigtige element og i deres naturlige omgivelser er ganske enkelt ubeskriveligt. |