BIXEN BADEFERIE - BALI BADEFERIE - LOMBOK GØR DET SELV - BALI DYKKERFERIE-BALI GØR DET SELV- LOMBOK BESTILL
1
BALI: GØR DET SELV - GILLI-ØERNE
1

Gili øerne består af tre små, flade øer med indbydende hvide sandstrande, svajende palmer og ikke ret meget mere. Til gengæld er de omgivet af smukke koralrev med bl.a. kæmpemuslinger og koralfisk i alverdens flotte nuancer.

Øerne er ideelle for solbadere, og det er muligt at snorkle og dykke direkte fra stranden. Det er forbudt at have andre køretøjer end hestevogne og cykler på øerne, derfor er der dejligt stille.

Gili Air er nærmest Lombok og Gili Trawangan med omkring 800 beboere er den største og mest besøgte af Gili øerne. Mellem Gili Air og Gili Trawangan ligger den mindst besøgte af øerne, Gili Meno.

HOTELUDVALG
VILLA OMBAK KALAPAS
Endnu et af de små boutique resorts som det er umuligt ikke at tabe sit hjerte til. Det er snart 3 år siden at denne lille perle af et førsteklasseshotel stod færdig på Gili Trawang. Det er forsat det eneste af sin slags på øen, der er præget af små simple bungalow hoteller. Atmosfæren på øen er afslappet og pga. de udsøgte dykkerforhold, præget en del af dykkersnak. Vila Ombak har det hele, her er først og fremmest en afslappende atmosfære men professionel service. Her er alt fra (luksus)-back-packers, dykkere, børnefamilier til midaldrende førstegangsrejsende, som gerne vil opleve lidt udover det sædvanlige. Vila Ombak har et suverænt pool-område med udsigt over strædet, "søster øerne" Gili Meno og Gili Air samt Lomboks frodige bjerge. Resortets bungalows er et kapitel for sig. Der findes tre typer "Superior Lumbung huts" de er i to etager, med et lille men charmerende soveværelse med madras på gulvet. "Deluxe Lumbung huts" ligeledes i 2 etager men med et større soveværelse og en "rigtig" seng. Begge typer har udendørs badeværelse i grundniveau og balkon i forbindelse med soveværelset på førstesalen. "Bungalow rooms" er mere traditionelt opført i ét plan, værelserne er større og velegnede til børnefamilier og gæster som ikke bryder sig om trapper. De har ligeledes udendørs badeværelse i grundniveau samt en lille terrasse. Den ultimative luksus finder I 1 km fra stranden, midt på øen i midten af en kokosplantage. Her ligger det suverænt luksuriøse villaområde, Kelapa Villas, hvor I kan leje både 1-, 2- eller 3-værelses villaer. Hver villa er udstyret med en 10-15 meter privat pool, have, aircondition, TV/DVD og musikanlæg. Det er desuden muligt at låne cykler, så man kan komme rundt på øen. Dette er også det eneste sted på Gili, hvor man kan tage bad i varmt ferskvand – specielt importeret fra fastlandet. I kan selv lave mad i det fuldt udstyrede køkken, bestille fra menuen, eller hvad med at forkæle jer selv og bestille en kok til at komme og lave maden. Andre faciliteter omfatter massage, baby-sitting, tøjvask og indkøbsservice. Det ultimative selvforkælelsessted, hvor I også finder øens bedste og største dykkerforretning.


Kort over området
     
En strandbar Gilli øerne Der er smukt på Gilliøerne
     
 
PÅ GILLIØERNE FOREGÅR TRANSPORT MED HESTEVOGN