KUALA LUMPUR BORNEO - SABAH KOTA KINABALU BADEFERIE TREKKING RUNDREJSE DYKKERFERIE
MALAYSIA BORNEO-SARAWAK KUCHING NATURPARKER IBANERNE RUNDREJSE BESTIL
1
....BORNEO - SABAH - MINDRE RUNDREJSER - 2007-2008
1

Her præsenerer vi to ture, som du enten kan kombinere med vores ankomstpakke til Kota Kinabalu.

skulle du have købt en flybillet hos en af vore kollegaer, er du velkommen til blot at købe de små rundrejser

husk at plads skal bestilles i god tid da kapaciteten på disse ture er meget begrænsede.

Så skal vi på besøg hos en stgor "fætter" Om Mount Kinabalu
     
BJERGE & REGNSKOV

Dag 1: Kota Kinabalu
I bliver mødt i Kota Kinabalu lufthavnen af vores lokaleguide og kørt til Shangri-La Hotel.

I har resten af dagen på egen hånd. Overnatning: Shangri-La i superior værelse.

Dag 2: Kinabalu park
I forlader KK og kører et par timer nordpå til Kinabalu Parken, der ligger for foden af Sydøstasiens højeste bjerg, Mount Kinabalu, hvis tinder rager 4.100 meter mod himlen.

Parkens 750 km² rummer en enestående flora og dyreliv - her er planter fra alle verdens egne.

Der findes mere end 1.000 slags orkidéer og 26 rododendron arter. Dyrelivet er lige så mangfoldigt, her er løvaber, spøgelsesaber, gibbonaber, skællede myreslugere og mange andre særprægededyr.

Sidst på eftermiddagen er I tilbage på jeres hotel i Kota Kinabalu.Overnatning: Shangri-La i superior værelse. (M,F)

Dag 3: Kota Kinabalu - Sakau
I bliver hentet på jeres hotel tidligt og køres til lufthavnen,
hvorfra I flyver til Sandakan. Herfra går turen til Sepilok Rehabilitation Centre, hvor en flok rødhårede primater venter jer. Mødet med orangutangerne i den frie natur er storslået.

Efter 10 minutters gang gennem junglen kommer I til et lille foderplateau, hvor et par rangers venter. I løbet af få minutter pusler det i træerne omkring jer.

De unge aber, der endnu ikke har lært at klare sig selv, kommer to gange om dagen og får et kosttilskud i form af bananer og mælk.

 

Efterfølgende vises en film om rangernes arbejde med de skønne primater.

Herfra kører I til floden, hvor en båd venter på at sejle jer til Sukau Rainforest.

De næste par timer skal I sejle på Sabahs længste flod, Kinabatangan, mens den vilde natur langs floden tager til, krattet bliver tættere og træerne højere. Fra trækronerne følger en koloni af nysgerrige næseaber bådens vuggen ned ad floden.

Ved ankomsten til Sukau Rainforest Lodge vil der blive serveret middag i stearinlysets skær, efterfulgt af et interessant slide show og foredrag om den fascinerende jungle, alt sammen holdt af en kompetent guide, der kender til naturen og området.

I har resten af aftenen fri og kan sidde på den brede veranda og lytte til cikadernes sang.
Overnatning: Sukau Rainforest Lodge. (M,F,A)

Dag 4: Sukau Rainforest
I bliver vækket af makak-abernes lange sørgmodige skrig, mens dagen langsomt gryer - godt det samme, for kl. 06.00 begynder dagens første safari på floden. Dyrene er mest aktive om morgenen - måske er I heldige og møder et par af regnskovens store skikkelser som orangutangen, den lille flok vilde elefanter, et par langarmede gibboner eller den karakteristiske næseabe.

Hvis vejret tillader det, vil der også blive tid til en lille gåtur i junglen. I har desuden mulighed for at være med i et projekt, der arbejder for at få plantet flere træer i området, så man undgår udryddelse af visse arter. I er tilbage ved nitiden og spiser morgenmad.

 

Over middag går turen op ad floden til Sukau Village, Sandakander efter et kort ophold følger endnu en sejltur på floden med besøg i en landsby.

Undervejs gøres ophold ved en lille ø i Kelenanap-søen med mulighed for at gå en tur. Efter en betagende solnedgang - og kokken Joes aftensmad - er det blevet tid til dagens sidste safari.

De specielle projektører monteres på båden, og det er nu op til guiden at fange nattelivet på floden i lyskeglerne.

Hold fingrene indenbords, det er efter mørkets frembrud, at krokodillerne jager!
Overnatning: Sukau Rainforest Lodge. (M,F,A)

Dag 5: Sukau - Kota Kinabalu
Fra nationalparken sejles nu mod Sandakan. Ved ankomsten spiser I frokost midt i byen, og efter en kort byrundtur, kører I til lufthavnen, hvor I ved fjortentiden flyver retur med Malaysian Airlines til Kota Kinabalu.

Her venter en bil på at køre jer til Shangri La Rasa Ria.
Overnatning: Shangri La Rasa Ria i deluxe værelse. (M,F)

Dag 6: Kota Kinabalu
I har hele dagen til at slappe af ved vandet, inden I bliver hentet og kørt til lufthavnen i Kota Kinabalu. (I kan naturligvis også vælge at forlænge opholdet på resortet). (M)
M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad.

RUNDREJSER/TURE
Udgangspukt: Kota Kinabalu
Pr. perseon
v/2
v/1
v/3
Bjerge og regnskov
4.190
5.390
4.135
Trekking
1.575
3.150
1.575

Alle ture gennemføres ved min.2 personer. - på Bjerge og regnskov kan eet barn under 12bo i eksisterende senge og inkl. fly : pris: 2.125

TREKKING TIL TOPPEN AF MOUNT KINABALU

Mount Kinabalu er med sine 4101 meter det højeste bjerg mellem Himalaya og Papua New Guinea.

Alligevel er bjerget et af de letteste at bestige så alle med almindelig god fysik kan være med

Rejsebixen anbefaler at du har en god fysik for at tage på turen.

Turen gennemføres med engelsktalende guide. Overnatning i sovesal.

 

 

Dag 1:
I begynder denne spændende tur med ca. 2 timers kørsel fra Kota Kinabalu gennem den frodige natur til Mount Kinabalu, som er Sydøstasiens højeste bjerg. Undervejs køres gennem bjergområdet Crocker Range.

I Mount Kinabalu parkens hovedkvarter besøger I den botaniske have, hvor parkens kompetente guider vil tage jer på en spændende vandretur. I spiser middag og overnatter i Kundasang, som ligger lige udenfor parkens hovedkvarter. (F,A)

Dag 2:
I forlader Kundasang tidlig morgen for at køre til Timphoon som ligger i 1.600 meters højde. Sammen med jeres guide begynder I herfra en enestående vandretur op ad bjerget.

 

Efter 5-6 timer er I sidst på eftermiddagen fremme ved gæstehuset Laban Rata i 3, 353 meters højde. Efter et velfortjent måltid (forvent ikke den store gastronomiske oplevelse) overnatter I på gæstehusets sovesal. (M,F,A)

Dag 3:
I vil blive vækket af guiden allerede kl. 3 for at begynde opstigning det sidste stykke til toppen (4.093 meter). 3 timer senere vil I stå på Mount Kinabalus majestætiske top, Low´s Peak, hvorfra I kan opleve en enestående solopgang over Kinabaluparken.

Når den unikke oplevelse er foreviget og kameraet pakket ned, vandrer I tilbage til parkens hovedkvarter. Efter en god frokost køres tilbage til Kota Kinabalu og jeres hotel. (M,F)

Det frarådes at tage denne tur, hvis man har astma eller hjerteproblemer, da luften er meget tynd det sidste stykke mod toppen.

Medbring: Regnfrakke, gode vandresko, lygte, handsker og varmt tøj
     
OPLEV BORNEO
   
Tek. arrangør:Billetkontoret A/S