KUALA LUMPUR BORNEO - SABAH KOTA KINABALU BADEFERIE TREKKING RUNDREJSE DYKKERFERIE
MALAYSIA BORNEO-SARAWAK KUCHING NATURPARKER IBANERNE RUNDREJSE BESTIL
1
...BORNEO - SARAWAK - RUNDREJSE I SARAWAK - 2007-2008
1

Hvis du ønsker en intens kultur- og naturoplevelse, så er denne tur sagen.

Kuchings største seværdighed er nok Sarawak Museum, men udenfor byen venter næseaber, orangutang og et utal af eksotiske fuglearter på at blive indfanget i kameralinsen.

Du skal også overnatte 2 nætter hos Iban-folket i deres langhus oppe ad floden. I følger de tidligere hovedjægers liv i de fredfyldte omgivelse og er med ude at fiske på floden.

Om bako nationalpark En lille beretning
     
RUNDRJSE I SARAWAK

Dag 1: Ankomst Kuching
Ved ankomsten til Sarawaks hovedstad Kuching bliver I mødt af vores engelsktalende guide der kører jer til byens centrum, hvor I bor på Merdeka Palace Hotel.
Overnatning: Merdeka Palace (standard værelse).

Dag 2: Kuching
Kuching er uden tvivl den mest behagelige og interessante by på Borneo, og betegnes også af mange som den mest attraktive by i Sydøstasien. Byen byder på smukke grønne omgivelser, og befolkningen er venlig og altid parat til at hjælpe.

Alle byens attraktioner ligger i gå-afstand, så der er ingen grund til at tage en taxa eller bus for at opleve Kuching. Byens største basar er beliggende i en af Kuchings ældste gader, og anses som en “antik arkade”, ikke kun pga. bygningernes gammeldags facader, men også for udvalget af de antikviteter og håndværk der kan købes her.
På India Street sælges farverige tekstiler, tøj og lervarer, og hvis der er noget, der frister, så husk at prutte om prisen.
Overnatning: Merdeka Palace. (M)

Dag 3: Kuching - Bako Nationalpark
Turen begynder efter morgenmaden med en lille times buskørsel til fiskerlejet Bako, hvor fra transporten til Bako Nationalpark foregår i åben båd.

Efter ca. en ½ times sejlads er I fremme i nationalparken, hvor mulighederne for at opleve junglens vilde dyr i naturlige omgivelser, er de bedste i staten Sarawak.

Her lever den berømte næseabe, languren og makakaben i trætoppene, mens vildsvin og kæmpefirben indtager skovbunden, og overalt svirrer det i luften med utallige fuglearter i alle regnbuens farver.

 

Det varierede landskab spænder lige fra tropisk regnskov til mangrovesump og spændende strandområder.

I kan frit vandre på de afmærkede stier i skoven, bade ved en af de pragtfulde strande og nyde solnedgangen over det Sydkinesiske Hav. Aftensmaden serveres i hovedkvarterets restaurant. Aftenen er til fri disposition, og til jer, som vil på nattevandring i skoven, er der også mulighed for det.
Overnatning: Lodgen i hovedkvarteret. (M,F,A)

Dag 4: Bako Nationalpark - Kuching
I har kun formiddagen tilbage i “Edens Have”. Gå en tur gennem parkens snoede stisystem, og nyd duften af regnskov og den unikke lydkulisse.

Måske ser I igen den særprægede næseabe eller hører makak-abens karakteristiske skrig i trætoppene. I spiser frokost med et væld af gode oplevelser i bagagen og returnerer til Kuching med båd og minibus. Ved ankomst tilbage i Kuching checker I ind på jeres hotel.
Overnatning: Merdeka Palace. (M,F)

Dag 5: Iban stammens langhus
I bliver hentet på jeres hotel efter morgenmaden, og herefter går turen i minibus til Lemanakfloden. På den ca. 4 timer lange køretur oplever I det landlige Sarawak - fredfyldt og i direkte kontrast til det pulserende byliv i Kuching. I får set, hvordan peber og kakao dyrkes og I passerer store gummitræsplantager.

I byen Serian gøres holdt, og sammen med guiden besøger I byens farvestrålende marked, hvor egnens mange spændende afgrøder sælges.

Efter yderligere et par stop for at se vilde orkidéer og kødædende planter indtages frokosten på en lokal restaurant.

 

Vel fremme ved Lemanakfloden stiger I ombord i Iban-folkets langbåde, der efter en times sejlads gennem det smukke landskab, bringer jer frem til de tidligere hovedjægeres landsby. Her indlogeres I i det traditionelle 120 meter lange hus, der er bygget på pæle.

I løbet af eftermiddagen kan I frit tale med langhusets gæstfrie beboere, eller sammen med landsbyens nysgerrige børn tage en dukkert i floden.

Efter aftensmaden, der indtages i lodgen, tilbringer I aftenen på langhusets brede veranda - kaldet “raui”, hvor I, akkompagneret af cikadernes sang, kan høre om ibanernes farverige kultur og spændende liv i regnskoven. Og mon ikke I bydes på et glas af den hjemmebryggede palmevin. (M,A)

Dag 6: Iban stammens langhus
Programmet er ikke fastsat i detaljer, da alt afhænger af vind, vejr og hvilke aktiviteter Iban-folket kan finde på. Der vil altid være mulighed for en tur længere op ad floden, besøge et nabolanghus eller en jungletur til en af Iban-stammens marker. Aftenen er til fri disposition eller til flere fortællinger fra langhuset. (M,F,A)

Dag 7: Lemanak River Langhus - Kuching
Efter morgenmaden vil der være tid til at tage de sidste fotos og få sagt farvel, inden turen igen går ned ad floden med langbåd.

Tilbage i bussen går turen ad landevejen til Kuching med stop undervejs, bl.a. til frokost på en lokal kinesisk restaurant. Ved ankomsten til Kuching indlogeres I igen på Merdeka Palace. (M,F)


PRISER
 Pr. person
v/2
v/1
v/3
Barn
Rundrejse
3.130
3.800
3.040
340
Prisen gælder ikke i juleperioden - 'Børnepris er ved 2 personer hvor 1 barn sover i eksisterende seng.
     
BORNEO FOR FULD UDBLÆSNING
Tek. arrangør: Billetkontoret A/s - medlem af rejsegarantifonden nr. 650