Velkommen til Rejsebixens verden

BIXEN THAILAND OM THAILAND BADEFERIE RUNDREJSER SMÅ RUNDREJSER BESTIL
1
THAILAND: KULTUR OG NATUR
1
BESKRIVELSE AF RUNDREJSE (MORGENMAD OG NÆVNTE PROGRAM INKL.)

Torsdag
Danmark-Bangkok
Der er afgang i dages løb fra Kastrup eller Billund med ankomst til Bangkok næste dag.

Fredag
Bangkok
Efter paskontrollen venter der en bil på dig, der vil køre til dit hotel.

Du bor tæt på forretninger, restauranter, varehuse samt sky-train. Hotellet har også et par udemærkede restauranter.
Overnatning: Hotel Cha-Da

Lørdag
Bangkok
Efter morgenmaden har vi inkluderet en lille byrundtur, der giver en god introduktion til byens vigtigste seværdigheder.

Efter denne tur er man bedre rustet til at begive sig ud i byen på egen hånd.

På turen besøges 3 templer, Wat Traimit med den imponerende 5,5 tons tunge gyldne buddha er første stop og sidenhen besøges Wat Chetuporn - i daglig tale Wat Po - hvis største attraktion er den 45 meter lange liggende buddha.

Sidst på turen kommer I til marmortemplet, der forener italiensk og thailandsk arkitektur. Varighed 3-4 timer.
Overnatning: Hotel Cha-Da

Søndag

Bangkok
I dag skal I på en dejlig tur der starter med en udflugt i en af de hurtige longtail-både, der til dagligt suser op og ned ad floderne i Bangkok.

I sejler på Chao Praya-floden, der slanger sig gennem Bangkok.

På vejen vil jeres guide udpege berømte seværdigheder såsom Wat Arun og Grand Palace.

I stiger nu ombord i en ombygget rispram, hvor farten er noget mere moderat.

Mens I langsomt sejler ned ad Chao Phraya-floden og nyder udsigten, servers der et udvalg af lokale tropiske frugter, læskedrikke og sågar thailandsk whisky.
Overnatning: Hotel Cha-Da

Mandag
Bangkok
Fridag, der meget man kan gøre på egen hånd - ikke mindst lidt indkøb,
og du behøver ikke at tage hele din bagage med når du tager på oplevelser, da du kommer tilbage til hotellet igen.
Overnatning: Bangkok

Tirsdag
Bangkok – Ayutthaya – Phitsanulok
I bliver hentet på hotellet og kørt til den tidligere hovedstad, ruinbyen Ayutthaya, hvor 33 konger regerede fra 1350 til 1767. Frokost undervejs (inkl.).

Turen fortsætter til Phitsanuloke, hvor I overnatter.
Overnatning: Amarin Lagoon Hotel, Phitsanulok

Onsdag
Phitsanulok – Sukothai – Lampang
Oplev den historiske park og de velbevarede palads- og tempelruiner i Siam-rigets første hovedstad, Sukothai.

Længere mod nord i Lampang kører med hestevogn rundt til to af byens vigtigste templer. Frokost undervejs (inkl.)
Overnatning: Lampang River Lodge eller Wienglakor, Lampang

Torsdag
Lampang – ”Den Gyldne Trekant” – Chiang Rai
Turen fortsætter mod nord, gennem bjergrige og frodige landskaber.

I tager en sejltur langs Mekong-floden, hvor Thailand, Burma og Laos mødes.

”Den Gyldne Trekant” var tidligere kendt for opiumshandel, men er i dag kendetegnet ved landbrug og handel blandt områdets mange etniske grupper.

Inden I tager mod Chiang Rai, besøger I Thailands nordligste by, Mae Sai. (frokost inkl.)
Overnatning: Rimkok Resort, Chiang Rai

Fredag
Chaing Rai-Chaing Mai
Tidlig afgang mod Nordthailands charmerende hovedstad Chiang Mai, med besøg undervejs ved ”Det Hvide Tempel”, Wat Rong Khun. Der venter jer en enestående oplevelse.

I Chiang Mai besøger I byens vartegn, det smukke Doi Suthep-tempel, beliggende i 1.000 meters højde.

På en klar dag belønner de 290 trappetrin op til templet jer med en smuk udsigt ud over Chiang Mai-dalen. (M,F)
Overnatning: The Empress Chiang Mai

Lørdag
Chiang Mai – Nattog mod Bangkok
I dag besøger I en elefantlejr, hvor I har mulighed for at prøve en ridetur på et af de store dyr, der stadig den dag i dag, spiller en vigtig rolle i det thailandske landbrug (ridetur ikke inkluderet).

I spiser frokost ved en orkidéfarm og besøger derefter Sankamphaeng , der er berømt for masser af kunsthåndværk, antikviteter og håndlavede tekstiler.

Om aftenen tager I nattoget fra Chiang Mai sydpå gennem Thailand mod Bangkok. (M,F)
Overnatning: Sovekupé på 2. klasse

Søndag
Bangkok
Tidlig morgen ankommer I til togstationen i Bangkok,

hvor der er transfer til jeres hotel.
Overnatning: Bangkok : Hotel Cah-Da

Mandag
Bangkok-Krabi
Der er god tid til at spise morgenmad, da du først skal med flyet fra Bangkok til Krabi kl. 12.30 med ankomst til Krabi kl. 14.50 hvor der transfer til dit hotel

Mandag-Fredag
Krabi
Slap af i smukke omgivelser og tænkt tilbage på de mange spænende oplevelser på første del af turen.
Overnatning: Hotel Cha-Da

Fredag
Krabi-Bangkok
Sidst på eftermiddag går det til lufthavnen, hvor du flyver til Bangkok.

Lørdag
Bangkok-Danmark
Lidt efter midnat er der afrejse mod Danmark, hvor du ankommer om morgenen eller i løbet af formiddagen.

Turen kan udvides med flere dage i Krabi, og vi du ende turen på Phuket, i Hua Hin, Khao Lak, Koh Lanta eller Koh Samui så pakker vi blot turen om


 
OPLEVELSER + BADEFERIE - HÅND I HÅND