Cairns har i løbet af de sidste 10 år gennemgået en kolossal udvikling fra at være en lille landsby til en by med 112.000 indbyggere. Hovedstrøget, The Esplanade, byder på mange små hyggelige caféer og restauranter, og især om aftenen er det et behageligt sted at begive sig hen.
Selvom Cairns stadig er en forholdsvis lille by, er den udgangspunkt for et utal af spændende ture og oplevelser.
Besøger I Cairns, må I ikke snyde jer selv for en udflugt til det fascinerende Great Barrier Reef, verdens længste og smukkeste koralrev. Great Barrier Reef er både samlingspunkt for mange dykkerinteresserede samt et sandt paradis for snorklerne. |