Mest kendt er nok Greenwich Village, som i 60’erne og 70’erne var samlingssted for kunstnere og kulturradikale. I SoHo (South of Houston Street) slog mange kunstnere sig ned i tomme fabriksbygninger, der opfyldte behovet for store rum og masser af plads og skabte et helt specielt miljø.
Her vrimler det med det seneste indenfor trendy specielbutikker med den nyeste mode. |
|
Oplev TriBeCa (Triangle Below Canal Street) hvis beliggenhed med gå-afstand til Wall Street betyder, at mange yngre finansfolk har slået sig ned her.
Chelsea, lige syd for Midtown, virker lidt mere kommerciel og folkelig end sine sydlige naboer, men har alligevel en masse charme og miljø at byde på |
|
Langs østsiden af Central Park ligger det fashionable Upper East Side, hvor mange af byens rige, gamle familier har boet i generationer.
Området modsat parken, Upper West, er ikke mindre attraktivt, og her holder mange kendte kunstnere til i de velbevarede 100 år gamle brune murstenshuse, der er så karakteristiske for denne bydel. |